DAG 3 Buenos Aires
Millionbyen Buenos Aires, Argentinas hovedstad, er et spændende bekendtskab for turisten. Byens charmerende latinske præg, dens utal af små hyggelige caféer, dens brede boule-varder smykket med jacaranda-træer, dens monumentale bygninger, dens særprægede kvarterer, dens fortrinlige restauranter, der serverer noget af verdens fineste oksekød, dens tangokultur og det pulserende liv, der rører sig overalt i byen, gør den til et oplagt mål for besøg. Oplev byen i aftentimerne, hvor gågaden Florida er et naturligt udgangspunkt. Efter morgenmad skal vi på byrundtur. Vi begynder i centrum, hvor vi finder bygningsværker fra kolonitiden, regerings og offentlige bygninger, Operahuset Teatro Colón, samt shoppinggader med elegante butikker og små, smarte cafeer. Et vigtigt stop er på Plaza de Mayo, hvor vi finder Casa Rosada, regeringspaladset, hvorfra den sagnomspundne Evita Peron blev tilbedt af folket.
Vi passerer gennem bohemekvarteret San Telmo, hvor gamle charmerende huse er blandet med antikvitets-forretninger, tango barer og dyre restauranter. I det fransk prægede La Recoleta-distrikt finder vi den pompøse kirkegård med gravsteder for alle byens fornemme familier inklusive Evita Peron, som er begravet i familiegravstedet under navnet Duarte. Byens mest farverige distrikt er det gamle havneområde, kaldet La Boca, som blev opbygget af italienske indvandrere, og var det eneste sted, de håbefulde men fattige indvandrere kunne finde fodfæste ved deres ankomst til det nye kontinent. Det er nu om dage et charmerende sted med brostensbelagte gader og farvestrålende huse malet med forhåndenværende malingsrester. Gadekunstnere sælger malerier med motiver inspireret af det lokale miljø og den allestedsværende tangomusik.
DAG 4 Mendoza
Vi flyver til Mendoza med transfer til moderne hotel i centrum af byen, hvor ekspeditionens deltagere samles. Om aftenen giver guiderne en kort briefing.
DAG 5 Mendoza
Afhentning af bestigningstilladelse (200 USD) samt udstyrstjek. Transport fra hotellet til Penitentes (2.700 m). Her mærker man for første gang effekten af den tynde luft. Indlogering på moderne 4* hotel.
DAG 6 Plaza Francia
Trekking fra Penitentes til Plaza Francia (3.300 m). Der overnattes to nætter her af akklimatiseringshensyn.
DAG 7 Confluencia
Trekking til Plaza Francia ved sydvæggen af Aconcagua (4.000 m) og tilbage til Confluencia. Denne tur tjener to formål: Dels at se nærmere på Sydvæggens fantastiske isformationer, dels at forbedre akklimatiseringen ved at gå højt om dagen og derefter at overnatte lavere.
DAG 8 Plaza de Mulas Base Camp
Trekking fra Confluencia til Plaza de Mulas Base Camp (4.230 m).
DAG 9 Plaza de Mulas Base Camp
Hviledag i Base Camp.
DAG 10 Nido de Condores Camp (5.400 m)
Vi bærer udstyr til Nido de Condores Camp (5.400 m) og går derefter tilbage til Base Camp. Igen udnyttes princippet med at gå højt om dagen og sove i lavere højde til at forbedre akklimatiseringen.
DAG 11 Plaza de Mulas Base Camp
Hviledag i Base Camp, inden det går løs for alvor!
DAG 12 Plaza Canada Camp
Opstigning fra Plaza de Mulas til Plaza Canada Camp (4.900 m).
DAG 13 Nido de Condores Camp
Opstigning fra Plaza Canada til Nido de Condores Camp (5.400 m).
DAG 14 Berlin
Opstigning fra Nido de Condores til Berlin Camp (5.900 m).
DAG 15 Aconcagua - Berlin
Vi når toppen og går ned igen til Berlin. Topforsøg på Aconcagua (6.962 m).
DAG 16 Aconcagua - Berlin
Ekstra dag i tilfælde af dårligt vejr.
DAG 17 Plaza de Mulas Base Camp
Nedstigning fra Berlin Camp til Plaza de Mulas Base Camp.
DAG 18 Penitentes
Trekking tilbage fra Plaza de Mulas Base Camp til Penitentes. Indlogering på hotel Ayelen.
DAG 19 Mendoza
Transport fra Penitentes til Mendoza i privat køretøj. Indlogering på centralt beliggende, moderne hotel.
DAG 20 Buenos Aires
Vi flyver til Buenos Aires. Om aftenen besøger vi et af de berømte tangoshows med middag inkluderet. I en by som Buenos Aires kan man næsten ikke få tid nok til at gå på opdagelse: i butikskvarterene, slappe af på en café og betragte de travle "portenõs", som befolkningen i Buenos Aires kaldes eller måske besøge den zoologiske have.
DAG 21 Buenos Aires
Fly tilbage til Danmark, eller fortsættelse af din ferie i Argentina.
Dag 22 Danmark
Ankomst til Kastrup i løbet af dagen.